
Barmes-Buecher Alsace Mue 2023
Verdensklasse-orangevin på et helt nyt niveau – 94 point fra James Suckling!
Glem alt om klassiske kategorier. Det her er hverken hvidvin eller rødvin – det er orangevin, og den type vin tager lige nu den internationale vinscene med storm.
Men her stopper det ikke. For det her er ikke bare endnu en orangevin. Den kommer fra legendariske Barmes-Buecher – en producent i absolut verdensklasse og blandt de mest anerkendte navne i vinverdenen. Et navn, der for nylig imponerede stort med hele 100 point hos James Suckling!
Et raffineret blend på 60% Gewurztraminer og 40% Pinot Gris, høstet fra biodynamiske topmarker. Druerne afstilkes og gennemgår hele 18 dages maceration med fuld skindkontakt. Efterfulgt af 10 måneders lagring sur lie, som tilfører en uimodståelig cremet dybde.
Resultatet? En imponerende velbalanceret orangevin, hvor de fine, behagelige tanniner spiller perfekt sammen med vinens friske og silkebløde tekstur.
Smagen er intens og levende med eksplosive noter af hindbær, jordbær, timian, peber og et strejf af lakrids.
Det her er ikke bare orangevin – det er næste niveau.
Nyd den som aperitif – eller til fisk, fjerkræ, lyst kød og cremede oste. Server ved 10-13°C.
Hur smakar Barmes-Buecher Alsace Mue 2023?
Når Mue 2023 rammer glasset, stråler den med en indbydende, frisk orange farve med et elegant rødeligt skær – et visuelt førstehåndsindtryk, der lover noget særligt.
I næsen vælter det op med intense aromaer af hindbær, jordbær, timian og peber, elegant afrundet med et strejf af lakrids. Kompleks, men stadig frisk og uimodståeligt umiddelbar.
På tungen træder vinens håndværk for alvor frem. Skindkontakten og den lange lagring sur lie giver fine, silkebløde tanniner, som spiller perfekt sammen med den cremede tekstur.
En vin i smuk balance mellem friskhed, dybde og kompleksitet – og et klart bevis på, hvor spændende orangevin kan være.
Smaknoter
Smakprofil
Mycket torr
Söt
Mycket lätt
Mycket kraftig
Mycket mjuk
Mycket tanninrik
Barmes-Buecher Alsace Mue 2023 passar bra till...
Hur är Barmes-Buecher Alsace Mue 2023 framställt?
Mue 2023 er fremstillet på 60% gewurztraminer og 40% pinot gris. Druerne høstes d. 13 September 2023 og transporteres efterfølgende til vineriet. Her bliver druerne afstilket inden de gennemgår en 18 dages lange maceration, hvor drueskallerne får lov til at ligge og trække flot tannin og farve. Herefter afrundes vinen med 10 måneders lagring sur lie, som tilfører en uimodståelig cremet dybde.
Restsukkerindhold: 0,6 grs/l
Syreindhold: 6,55 grs/l
Alkohol: 12,5
Om Domaine Barmés-Buecher

Vi har længe ledt efter det ultimative topniveau fra Alsace og byder med glæde og stolthed Domaine Barmès-Buecher velkommen i vores sortiment…
“There is no doubt that Barmès Buecher deserves a place among the top 10 producers in Alsace” – Guide to Alsace Wines, Per Warfvinge
“One the most interesting producers in Alsace … These wines are superb.” – Jamie Goode, Wine Anorak
“Maxime and Sophie Barmes of Domaine Barmes-Buecher hit the bullseye with their 2023 vintage.“ – James Suckling
“I have always liked the wines of this biodynamic domaine in Wettolsheim. But I have never been as touched by them as I was this time.” – Robert Parker
Domaine Barmès-Buecher peaker netop i disse år på et så vanvittigt niveau, at det biodynamiske familiehus fra Wettolsheim for alvor kandiderer til titlen som bedste vinhus i hele Alsace…
James Suckling har i skrivende stund anmeldt over 200 Alsace-vine fra årgang 2023, og resultatet taler for sig selv: Årgangens største Riesling – og den eneste med perfekte 100 point – kommer fra Barmès-Buecher. Men det stopper ikke her. Porteføljen dominerer stort med den (delt) bedste Pinot Noir (99 point), den (delt) næstbedste Gewurztraminer (98 point) samt regionens bedste Pinot Blanc (96 point) og regionens bedste Sylvaner (95 point). Glemte vi Pinot Gris? 96 point! Det er en historisk magtdemonstration over hele linjen.
Biodynamisk Spitzenklasse!
Domaine Barmès-Buecher blev etableret i 1985, da Geneviève Buecher og François Barmès ved deres ægteskab havde forenet de to traditionsrige Alsace-familiers jordbesiddelser.
François Barmès var en visionær pioner. På et tidspunkt, hvor Alsace-vin primært drejede sig om om druenavne (Riesling, Pinot Gris osv.), begyndte han allerede sidst i 1980’erne at vinificere sine parceller separat for at bevise, at Riesling fra Leimental ikke smagte som en Riesling fra Rosenberg.
Denne optagethed af terroiret førte ham naturligt til biodynamikken. Som en af regionens første vinmagere påbegyndte han i 1998 omlægningen af sine 16 hektar, og familiens vingård blev biodynamisk certificeret fra årgang 2001. I løbet af det næste årti fik han ført Domaine Barmès-Buecher op blandt de bedste vinhuse i Alsace. Men så rammer tragedien… Under vinhøsten i 2011 bliver François Barmès dræbt i en ulykke.
Midt i den dybe sorg må det helt unge søskendepar, Maxime og Sophie, rykke tæt sammen med deres mor, Geneviève, i et forsøg på at drive domænet videre. Mens Sophie styrer den forretningsmæssige del, hyldes Maxime nu som en af de mest talentfulde vinmagere i sin generation, der mod alle odds har formået at løfte sin fars arv til nye højder.
Eliten af Alsace
Domænet ejer i dag 18,5 hektar fordelt på nogle af de fineste marker i Alsace, fremfor alt Grand Cru-trioen Hengst, Pfersigberg og Steingrubler. Barmès-Buecher er medlem af Alsace Crus Terroirs (ACT) – en sammenslutning stiftet i 2015 af regionens 19 førende elitehuse, heriblandt Trimbach og Zind-Humbrecht. ACT kan ses som Alsaces pendant til tyske VDP med et kompromisløst fokus på frembringelsen af vine i verdensklasse.
Den biodynamiske tilgang kræver en enorm dedikation, hvor omkring 95 % af indsatsen lægges i marken. Men de mange ekstra mandetimer under åben himmel i Vogesernes regnskygge er en investering, der betaler sig. Jordbunden opnår en helt særlig vitalitet, og vinstokkene kvitterer med druer af unik renhed og kvalitet.
I vinkælderen arbejder Maxime med terroirets og kælderens naturligt forekommende vildgær. Langsomme presninger på op til 15 timers varighed frigør den mest delikate druemost, som ved tyngdekraftens hjælp og uden brug af pumper overføres til gæringsbeholderen. Spontangæringen sker langsomt og køligt med minimal intervention, men udført med en ekstrem teknisk præcision. Ligesom i vinmarken følger alt arbejde i kælderen den biodynamiske månekalender.
Husets hvidvine fordeler sig på tre primære serier:
”Vins de fruits”: Modner på ståltank for at frembringe maksimal frugtcharme og uimodståelig drikkeglæde i deres ungdom.
”Vins de Terroirs”: Fra enkeltmarker som Leimental, Rosenberg og Clos Sand. Modner 10-12 mdr. på store eller mellemstore egefade i kontakt med gærresterne (Gewurztraminer modner kortere på stål). Terroirprægede og gemmeværdige vine, der kan sammenlignes med Premier Cru.
”Grand Crus”: Toppen af kransekagen fra supermarkerne Hengst, Steingrubler og Pfersigberg. Riesling hviler hele 16 måneder på store foudres med bærmekontakt. Fra og med 2022 har husets Pinot Noir fra Hengst også opnået officiel status af Grand Cru.
Passionen for Pinot Noir!
Forbindelsen til Bourgogne løber i familiens blod. Maximes oldemor arbejdede for legendariske Marquis d'Angerville i Volnay, og hver nytårsaften modtog hun en kasse vin som tak. François voksede op med smagen af de fineste vine fra Volnay, hvilket plantede en livslang passion for Pinot Noir. Sønnen Maxime blev i en tidlig alder sendt til oplæring hos netop Marquis d’Angerville, der leverede klonerne til Barmès-Buechers nu ældste Pinot Noir-vinstokke, som Maximes bedstefar plantede i 1964. Nye plantninger sker med ”massal-selektioner” direkte fra superstjernen Clos des Epeneaux i Pommard.
I dag hersker der ingen tvivl om ejendommens kvalitet. Som et alsacisk fyrtårn leverer Barmès-Buecher i disse år det ypperste af, hvad biodynamisk landbrug og passioneret håndværk kan præstere.
Vindata
Producent
Årgång
Innehåll
Alkohol-%
Servering
Lagringspotential
Lagring
Förslutning
Förpackning
Allergener























