Flaskehalsen
GASTRO-ROSÉ FRA PROVENCE | Flasken er svær at undgå at blive draget af. Det rene glas uden etiket – og med navn og våbenskjolde præget ind på siden – giver et både pompøst og iøjnefaldende look, og heldigvis følger smagen trop. Her er klassiske druesorter som Grenache og Mourvedre, men også de lidt mere ukendte Tibouren og Rolle, der er mere rendyrkede rosé-druer. Forvent ikke en rosé, der indbyder til sommerlette hyggestunder, men snarere en rosé, der gerne vil kvalificere sig selv til middagsanretningen. For her er masser af kompleksitet og dybde, krydderier og urter. Selvfølgelig også frugter i både lyse og tungere kategorier, men det er fadlagringen, der medvirker til at sende denne vin i retning af middagsbordet, hvor lyst kød eller fisk er de mest oplagte ledsagere. Normalpris kr. 199,95, Set til kr. 99,95
www.supervin.dk | 5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen | 93 Pts. – Glimrende