
The Wanted Zin 2019
Druerne fra 40-50 år gamle, lavtydende vinstokke danner rygraden i denne 100% Zinfandel (Primitivo), som er fra Puglia (støvlehælen) i det sydlige Italien.
Produktioen er foretaget således, at man udvinder så meget som muligt af den friske frugt for at tilgodese de blide aromaer og bløde tanniner. 50% af vinen lægges derefter på nye amerikanske fade i 12 måneder.
Intens, rubinrød farve med en kompleks duft af rig, frugtagtig aroma med noter af mørke bær, blomme, chokolade, krydderier tilføjet en behagelig ristet og krydret aroma.
I munden er den fyldig, glat og elegant. Garvesyren er blød, smidig og velafbalanceret. Eftersmagen er lang og dvælende med en byge af krydderi og lys frugt i slutningen.
En rigtigt allround vin, man kan bruge til det meste mad uden at komme galt afsted.