
Allston Estate Monterey Chardonnay 2017
’’Bourgogne møder Californien’’
Lækker og elegant Chardonnay i burgundisk stil, men til en langt mere venlig pris… 100% Chardonnay. 100% velsmag. Et godt alternativ til klassisk, hvid bourgogne.
Smagenote
En velduft af citrus, tropisk frugt og abrikos finder straks frem til næsen, der kulminerer i noter af vanilje og varme krydderier som kanel og muskatnød. Lækker afslutning med noter af melon og saftige, nyplukkede æbler fra haven. Blød og cremet – men samtidig forførende frisk og elegant. Allston Estate Monterey Chardonnay 2017 got it all! Drik nu, eller gem 5-6 år fra høståret.
Vinen kan både nydes med og uden mad. Den vil stå rigtig godt til brieost, asiatiske retter og ikke mindst grillet tun. Servér ved 10-13°C
Druerne er høstet i de tidlige morgentimer for at bevare den friske frugtkarakter, og kun de bedste druer når videre til pressen. Efter en nænsom presning bliver mosten ført over i temperaturstyrede ståltanke, hvor gæringen på burgundiske gærstammer finder sted.
Vinen tilbringer 4 måneder på franske fade for at gøre den mere rund og blød samt let krydret. En del af blandingen undergår malolaktisk gæring, som tilfører vinen en snert af cremethed og den karakteristiske smørfedme, som enhver Chardonnayfan vil elske.
Allston Estate er et af de mange bemærkelsesværdige brands, der findes i porteføjlen hos Purple Wine + Spirits, som har base i Sonoma County i Californien. Deres historie begyndte på kulørt vis ved at grundlæggeren Derek Benham startede med at sælge vin fra sin Mustang.
Ude i felten gjorde Benham sig en vigtig erfaring om, hvad kunderne ville have: vin, der overgår forventningerne. Det satte Benham sig for at sælge. Han ønsker at gøre uforglemmelige smagsoplevelser tilgængelige for så mange mennesker som muligt.
Allston Estate Monterey Chardonnay 2017 er i hvert fald en stor smagsoplevelse – og i Benhams ånd til en fornuftig pris, hvor de fleste kan være med.
Allston Estate Monterey Chardonnay 2017 passar bra till...
Vindata
Druvor
Vinet kommer från
Producent
Årgång
Vikt
Alkohol-%
Servering
Lagringspotential
Förslutning