
Randall-Monroe Pinot Noir 2017
En lækker og letdrikkelig Pinot Noir fra et af de områder i USA, der står for over 80 procent af produktionen – men som samtidig er ophav til flest af landets bedste og dyreste vine!
Randall-Monroes Pinot Noir er enkel, bærfrugtig og læskende i stilen, men samtidig tro mod Pinot Noir druens unikke karakter.
Smagenote
Lys kirsebærrød i glasset. En Pinot Noir til den lettere side – overraskende nok for en oversøisk Pinot Noir fra solskinsstaten – men i duften fornemmer man, at den californiske sol har bagt på druerne. Vinen byder på pikante noter af rød frugt som kirsebær, hindbær og jordbær og slutter af med et friskt, let syrligt kys. Der er ikke så meget at sige, udover at det bare smager godt og let kan nydes uden mad!
Anbefales til grillet laks, lyst kød, lette pastaretter med svampe, men er også oplagt som meditationsvin. Server ved 14-16 °C.
Vinen er lavet på 98 % Pinot Noir og tilføres lidt ekstra krydderi fra de 2 % Petite Sirah, der indgår i vinen. Druerne plukkes under de kølige natte- og morgentimer, hvorefter gæringen finder sted, inden vinen overføres til amerikanske og franske egefade, hvor den modner i 6-8 måneder.
Om Purple Wines
Purple Wines + Spirits har for nyligt sneget sig ind på listen over de 30 største vinproducenter i Californien, og missionen er krystalklar: at forsyne kunderne med innovative vine i premiumkvalitet, men udbudt til attraktive priser. Dette gøres muligt ved at basere produktionen på indkøbte druer i absolut topkvalitet, og ved at markedsføre de færdige vine kundevenligt, dvs. som relativt druespecifikke brands (f.eks. Calista, Four Vines, Allston, Pico & Vine, Arius, Cryptic, Dark Horse, Randall Monroe).
Derek Benham, som er stifter af Purple Brands, voksede op i San Joaquin Valley på en gård hvor de havde pistacietræer og vindruemarker. Som ung mand tog han et smut vestpå til UC Berkeley indtil 1982. Efter college valgte han at gå ind i vinverdenen, hvor der på det tidspunkt var et svært klima for de amerikanske producenter. Han bevæbnede sig med en telefonbog, en kasse vin og en ordrebog og kastede sig ud i livet som vinsælger for en vingård med base i Lodi i Californien. Uden træning eller hjælp fra marketing skulle Derek sælge vinen, men han arbejdede hårdt for vineriet, hvor han senere blev manager. Efter 6 år havde han vendt virksomheden rundt og kunne sælge den for at komme videre til næste projekt.
Derek har en beviselig evne til at skabe innovative og succesfulde brands. I 1990’erne byggede Derek brandet Blackstone Merlot op til en kæmpemæssig succes, som kulminerende i 2001 med et salg til giganterne Constellation og BRL Hardy for den nette sum af 140 millioner $. Straks herefter grundlagde Derek sit Purple Wine/Sonoma Wine Company. Han forvandlede i Purple Wine-regi det fallerede Mark West-brand til USA's bedst sælgende Pinot Noir, inden Mark West i 2012 blev overtaget af Constellation Brands for 160 millioner $. Seneste skud på stammen af vanvittigt populære kreationer er Raeburn, deres Russian River Valley Chardonnay og Pinot Noir. Purple brands har marker i både Russian River Valley, Sonoma County og Napa Valley. Alle certificerede bæredygtige og med henblik på at producere kvalitetsvine til forbrugervenlige priser.
Derek elsker ”gin tonics” så han skulle selvfølgelig også lave sig et destilleri, hvor han nu laver gin, vodka, bourbon og rye whiskey. Derfor er det seneste Derek Benham-eventyr Graton Spirits Company, som især kendes for sin sensationelle Benham’s Sonoma Dry Gin.
Randall-Monroe Pinot Noir 2017 passar bra till...
Vindata
Druvor
Vinet kommer från
Producent
Årgång
Vikt
Alkohol-%
Förslutning