
Stobi Winery Pinot Noir 2018
"92 point. Saftig vinoplevelse med tydelig Pinot-karakter" - Barego'mad
"★★★★★ En rigtig lækker Pinot-rødvin." - Vinavisen
"★★★★★ Til prisen (62,95) er det faktisk en rigtig fin oplevelse." - Flaskehalsen
Tag ikke fejl af prisen. Manden bag den storsælgende Pinot Noir er uddannet og oplært i Bourgogne. Og har lavet vin hos Cru Classé-slottet Pape-Clément i Bordeaux!
Tag ikke fejl af Stobi. Huset ejes af Nordmakedoniens rigeste mand, som har investeret en formue i at lave Pinot Noir i lækker topkvalitet. Der som denne elegante rødvin overstråler al Bourgogne til prisen...
Smagenote
Smuk klar rubinrød i glasset med indsmigrende Pinot-duft af jordbær, kirsebær, skovbund, kaffe og vanilje. I munden lækker og intens bærsaftig med blød, fløjlsagtig struktur. Frisk og elegant krydret afslutning. Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Anmeldelser af Stobi Winery Pinot Noir 2018 Stobi Winery Pinot Noir 2019
92/100 Barego'mad - mad & vinblog
"Der står Pinot Noir på flasken, og det smager og dufter umiskendeligt som Pinot Noir. Stilen er ikke typisk europæisk, men minder mere om en californisk krydret Pinot. I glasset er Stobi Pinot Noir 2018 flot rubinrød med en inviterende og nærmest lokkende næse af frugtdrevne røde skovbær, jordbær, kirsebær og lidt diskrete fadnoter af eg og vanilje. Smagen er saftig og slikket med fløjlsbløde frugter, som lægger sig på tungen som dråber af kølig dug – nærmest vægtløs og aromatisk med et fint lille syrebid og fløjlspolerede tanniner, der sørger for en harmonisk og letkrydret finale med et udspekuleret smil på læben … Drik mig. Den lokker med sin ukomplicerede og ligetil personlighed. Stobi Pinot Noir 2018 opnår fem velfortjente stjerner, idet denne Pinot fra Nordmakedonien formår at levere en saftig vinoplevelse med tydelig Pinot-karakter til en nærmest latterlig lav pris. Godt tredskroner. Prisen af en lottokupon. Det er mere end godkendt til prisen. "
★★★★★ (5 ud af 5) Vinavisen
"En rigtig lækker Pinot-rødvin. Her er chancen for at få en Pinot-vin til en menneskelig pris (62,96 ved seks flasker). Den smager simpelt hen godt med sine noter af jordbær og kirsebær, kaffe og vanille."
Nyd den til hygge, stegt fisk, fjerkræ, lyst kød, svampe og milde oste. Servér let afkølet, ved 14-16°C
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra 27 år gamle vinstokke i Nordmakedoniens vigtige Tikves-region. Druerne høstes og sorteres manuelt.
Mosten gærer temperaturstyret på ståltanke med skånsomt udtræk af farve og tannin. Vinen har ekstra struktur og krydderi fra modning på små og store egetræsfade.
Stobi Winery er beliggende i Nordmakedoniens mest berømte vinregion, Tikves. Stobi er landets mest moderne vinhus – med laboratorium, tasting room og egen restaurant under samme tag.
Det ambitiøse vinhus blev grundlagt i 2009. På husets 600 hektar vinmarker vokser internationale druer som Pinot Noir og Chardonnay side om side med lokale favoritter som hvidvinsdruen Rkaciteli og rødvinsdruen Vranec. Det solrige og vindblæste klima i Nordmakedonien avler perfekt modne druer, som Stobi forvalter topprofessionelt på sit "state of the art"-vineri til en værdi af +150 mio. kr.
Winemaker Andon Krstevski er Stobis unge stjerneskud, som er uddannet biokemiker ved universitetet i Bordeaux. Derefter gik turen til Bourgogne, hvor Andon som den første nordmakedoner opnåede det franske DNO (Diplome National d’Oenologie). Siden fulgte nok så lærerige praktikophold i Bourgogne, Schweiz og Marlborough New Zealand. Endelig var Andon i en periode hyret som winemaker hos berømte Pape Clement i Pessac-Leognan.
Vinene fra Stobi høster allerede masser af medaljer ved internationale vinkonkurrencer - og priserne er endnu ekstremt forbrugervenlige!
Stobi Winery Pinot Noir 2018 passar bra till...
Vindata
Druvor
Vinet kommer från
Producent
Årgång
Vikt
Alkohol-%
Servering
Lagringspotential
Förslutning












