
Domaines Schlumberger Pinot Blanc Les Princes Abbés 2023
“For each vintage, this range benefits from grapes and wines from the Grands Crus of the Domaines Schlumberger ... Our Pinot Blanc is located essentially in the vines of Saering & Spiegel as well as the localities of Bux and Bollenberg” – Domaines Schlumberger
De flotte ratings op til 93 point, som “Les Princes Abbes” Pinot Blanc er tildelt i de senere år, er absolut ikke tilfældige!
Formelt set omfatter appellationen Alsace Grand Cru ikke Pinot Blanc – men i realiteten er denne silkebløde og frugtvibrerende hvidvin snublende tæt på at levere varen...
Således plukkes en god portion af druerne på Guebwillers to Grand Cru-marker Saering og Spiegel, mens resten høstes på enkeltmarkerne lieu-dit Bux og lieu-dit Bollenberg. Bux ligger i direkte forlængelse Grand Cru Spiegel, mens Bollenberg-terroiret har været omtalt som en potentiel Grand Cru-mark…
“…according to Pierre Reinhart, it is this variation in soil types that prevents Bollenberg from claiming grand cru status because it goes against the geological homogeneity expressed in the regulations…” – Tom Stevenson, The Wines of Alsace
I kælderen er vinen gæret på Schlumbergers smukke store, 120 år gamle egetræsfade og modnet 7 måneder med gærresterne, der føjer cremet tekstur og mineralsk finesse til smagen.
Som husets øvrige vine er flasken udstyret med naturkork, som familiehuset selv har selekteret fra deres leverandører gennem 50 år.
Domaines Schlumberger er hyldet blandt de 20 bedste Alsace-producenter af Master of Wine Benjamin Lewin i bogværket ”A Guide to the 500 Leading Vineyards of France”. Her giver vi dig chancen for at smage hvorfor - i en af regionens største årgange længe... 2023! Et absolut topkøb...
"Superb Vintage" – Wine Enthusiast Vintage Chart
"Excellent Vintage – Wine Scholar Guild Vintage Chart
…
Alsace Pinot Blanc er en uovertruffen aperitif, og fungerer genialt som en gastronomisk allrounder til salater, fisk og skaldyr, tapas, sushi, fjerkræ, asparges, charcuteri og friske oste. Nyd den ved 8-10°C.
Hur smakar Domaines Schlumberger Pinot Blanc Les Princes Abbés 2023?
Domaines Schlumberger Pinot Blanc Les Princes Abbes 2023 præsenterer sig sart strågul med unge citrusgrønne glimt… Fra glasset strømmer lækre, delikate frugtaromaer af pæresaft, hvide blomster, fersken, æble og lidt frisk figen, der gemmer på fine mineralske anstrøg af våde sten, kalk og saltet grapefrugt fra Grand Cru-markerne Spiegel og Saering… På tungen tør, let cremet og elegant med en bred vifte af fine, delikate frugtnuancer. Her går den markante frugtkoncentration hånd i hånd med en herlig drikkeglæde, der gør det svært at holde glasset fra munden. Fine strejf af våde sten og citrus-honning i den lange finish. Alsacisk Pinot Blanc får øverste hylde! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Smaknoter
Smakprofil
Mycket torr
Söt
Mycket lätt
Mycket kraftig
Mycket mjuk
Mycket tanninrik
Domaines Schlumberger Pinot Blanc Les Princes Abbés 2023 passar bra till...
Hur är Domaines Schlumberger Pinot Blanc Les Princes Abbés 2023 framställt?
Vinen er skabt på 100 % Pinot Blanc, der høstes fra to Grand Cru-marker, Spiegel og Saering, samt enkeltmarkerne Bux og Bollenberg, der alle hører til de bedste terroirs ved Domaines Schlumbergers hjemlandsby Guebwiller.
Ved ankomst til vineriet gennemgår druerne en langsom, pneumatisk presning, der frigør den mest delikate druemost. Herefter følger statisk bundfældning af urenheder, inden den krystalklare most omstikkes til temperaturstyret gæring på Domaines Schlumbergers store og smukke, 120 år gamle egetræsfade. Efter endt gæring modner vinen yderligere 7 måneder på gærresterne, der føjer cremet tekstur og mineralsk finesse til smagsoplevelsen. Som alle husets andre vine er Pinot Blanc Les Prince Abbés aftappet med naturkork, som familien Schlumberger selv har udvalgt fra deres leverandører gennem 50 år.
Restsukkerindhold: 0,5 gram pr. liter (knastør)
Syreindhold: 4,27 gram pr. liter
Alkohol: 12,5 %
Om Domaines Schlumberger

Domaines Schlumberger er et af de ældste vinhuse i Alsace med en historie, der begynder tilbage i 1810, hvor Nicolas Schlumberger – medlem af en velhavende industrifamilie – erhverver sig jord omkring Guebwiller i det sydlige Alsace. Familien havde skabt sin formue inden for tekstilindustrien, og vinproduktionen startede som en langsigtet investering i nogle af regionens mest lovende, men også mest krævende vinmarker.
Fra starten udviste Schlumberger nemlig en bemærkelsesværdig vilje til at arbejde med de stejle skråninger i Vogeserne, hvor hældningerne flere steder når op mod 50 %. Disse marker blev dengang anset som vanskelige at dyrke, men viste sig at være ideelle til at lave topvine. Netop dette tidlige fokus på højtliggende terroirs er en væsentlig årsag til husets nuværende position.
Gennem 1800-tallet voksede ejendommen gradvist, men udviklingen blev gentagne gange udfordret af de politiske omvæltninger i Alsace – fra skiftende nationalt tilhørsforhold til ødelæggelser under verdenskrigene. Især i begyndelsen af det 20. århundrede spillede Ernest Schlumberger – en af efterkommerne og nøglefiguererne i domænets historie - en afgørende rolle i at genopbygge og udvide ejendommen ved at opkøbe og samle en lang række små parceller, som andre havde opgivet.
Efter Anden Verdenskrig blev fundamentet lagt for den moderne stil, hvor fokus i stigende grad blev rettet mod kvalitet, terroir og egenproduktion. Domaines Schlumberger var samtidig blandt de producenter, der stod stærkt, da Grand Cru-klassifikationen blev etableret i Alsace, og flere af deres marker blev anerkendt blandt regionens bedste.
I dag råder Domaines Schlumberger over omkring 130 hektar vinmarker omkring Guebwiller, hvoraf cirka 70 hektar er klassificeret som Grand Cru – en usædvanligt høj andel, som understreger husets unikke adgang til nogle af de bedste terroirs i Alsace.
Huset er fortsat familieejet og drives i dag af 6. og 7. generation, med søskendeparret Séverine og Thomas Schlumberger i spidsen. Sammen med Alain Beydon-Schlumberger repræsenterer de en kontinuitet, hvor tradition og moderne præcision går hånd i hånd.
Domaines Schlumberger arbejder med en nærmest svimlende bred portefølje, der typisk spænder fra omkring 20 til 40 forskellige vine afhængigt af årgang. Sortimentet dækker alle de klassiske Alsace-druer og viser tydeligt husets fokus på både tradition og terroir.
Porteføljen favner alt fra den klassiske serie med rene, druedrevne vine til en mere ambitiøs luksuslinje fra deres fire unikke Grand Cru-marker – Kitterlé, Kessler, Saering og Spiegel – hvor forskellene i jordbund og eksponering får lov at træde klart frem.
Derudover producerer huset i gode år også de ikoniske søde vine i form af Vendanges Tardives og Sélection de Grains Nobles, som repræsenterer det mest koncentrerede og lagringsværdige udtryk af deres terroir. Med James Suckling ratings på op til 98 points samt en perlerække af topanmeldelser fra resten af verdens anmelderelite er her tale om créme de la creme fra Alsace.
Vindata
Producent
Årgång
Innehåll
Alkohol-%
Servering
Lagringspotential
Förslutning
Förpackning
Allergener





























